Min veninde Vivi Schmidt har jeg kendt i over 22 år. Vi mødte hinanden på TV, hvor vi begge sminkede og jeg var stylist. Det var venskab ved første blik. Vi kender hinandens historie og børn og mænd, og jeg holder uendeligt meget af hende.

Hun har altid haft en sjette sans. For mange ting. Hun er rolig og klog og taler stille og jysk og er skøn.

For vel snart 5 år siden begyndte hun at kigge på den sjette sans. Begyndte at træne den, og har nu her 5 år senere en fin klinik/smukt bondehus med behandlinger på hendes og hendes mand Carstens gård på Fyn.

I sidste uge skulle jeg overnatte i det lille Anneks, og det var pludselig tid til, at jeg skulle heales. Ikke det store rabalder: – Skal du heales? – Hvad tid? – Kl. 15.30. – Ok…

Jeg havde ikke prøvet at få healing/samtaleterapi af Vivi før. Ikke fordi jeg ikke ville eller turde. Det har simpelthen bare ikke været tid, før i onsdags. Jeg er blevet healet før. Af en anden god veninde, af hendes papfar og så en clairvoyant/ et medium, jeg brugte fra jeg var 30 til ca. 40 år. Han hed Jan Jordheim, og var mit evige lys og en uendelig hjælp i min vej igennem mit liv som enlig mor til 2 små og en masse bump på vejen. Han døde pludselig, og det var en stor sorg.

Jeg betragter mig selv som et spirituelt menneske, men allerede når jeg skriver det, lyder det som en floskel. Lad os bare sige, jeg er ret kynisk overfor mange af de “alternative” bevægelser, der findes. Men healing har altid duet for mig.

Jeg glædede mig hele vejen tilbage fra Horsens, hvor jeg havde holdt foredrag om at ville livet rigtigt meget, om stil og hvordan man griber sin karriere an, når man er ung og netop skal i gang med alt det førnævnte.

Jeg ankom på Vedelshavegård, som deres sted hedder, og der var tændt op i pejsen. Vi drak te og snakkede lidt om forløbet, og jeg spurgte, hvad der egentlig skulle ske. Jeg kunne mærke, at hun ikke var min veninde lige der. Vivi er meget stærk på en smuk og blid måde. Og jeg blev blød og ydmyg og rolig.

Jeg lagde mig på en briks, fik tæpper på og rundt om fødderne, og et dejligt skind under knæene og lukkede øjnene.

Vi lavede 3 dyyyyybe vejrtrækninger sammen, og de skulle alle ende i en lang lyd helt nede fra maven. Allerede der tænkte jeg, dette burde man gøre noget mere. Altså trække vejret. Det er så godt, og man bliver så rolig. Jeg tror, jeg trækker vejret meget oppe i min krop og ikke nede, altså helt nede, hvor det er godt. Jeg kan huske hos Jan, der sad vi altid i en stol overfor hinanden, og inden han forsvandt helt i sin trance, sad vi bare der og trak vejret. Det havde jeg savnet, kunne jeg mærke.

Vivi står på langsiden af briksen og lægger den ene hånd på mit solar plexus og den anden på mit bryst, brystbenet lige over min kavalergang. Bum… hendes hånd på brystet føles som en KÆMPE mursten, tung tung tung, og jeg hiver efter vejret. Vivi løfter let hånden og spørger, om det er for ubehageligt, og jeg svarer nej, men det er tungt.

Jeg får langsomt vejret, og hun bevæger sine hænder henover min krop, både med berøring (meget let, nærmest flyvende) og bare i luften. Hun taler lidt, ikke meget. Man kunne inden man gik i gang havde nævnt problemer, smerter, traumer osv., og så hjælper Vivi med det specifikke problem. Jeg havde ikke nævnt noget. Ville bare have lys og ro i min krop …og måske en højere forbrænding, siger jeg med et smil.

Nu bevæger Vivi sin hånd hen over min venstre side af maven, og pludselig husker jeg en smerte, jeg har haft længe. Et jag, en masse stik, næsten som en kniv i siden, på venstre side af kroppen. Den glemmer jeg altid, indtil den er der næste gang. Den kommer tit, når jeg er stresset, og er ofte efterfulgt af hjertebanken. Min læge har gjort alt; speciallæge med kikkertundersøgelse osv. INGEN KUNNE FINDE NOGET. Den fortæller jeg nu Vivi om, og der går 10 sekunder, så dukker den op. Som om hun kalder den frem.

Den har altid føltes som en slange, som vrider sig i min venstre side. Den er kortvarig men virkelig, virkelig smertefuld. Vi taler om, hvad det betyder, og hun gør en masse ved den. Flere steder, hun holder sine hænder, er der henholdsvis iskoldt eller brændende varmt. Jeg er hele tiden rolig og tryg. En smule benovet over, at jeg nærmest er inde i mig selv og kigger rundt. Hun beder mig flere gang forstille mig, at jeg sidder i en dråbe inde i min krop og kan kigge med. Det er virkelig effektivt og ret sjovt/fascinerende.

Meget af det, vi kigger på og finder frem, er privat, men jeg havde en smuk og laaang session med Vivi, hvor jeg fik ro og lys. Mit hjerte trængte til lys, og der voksede de fineste blomster ud af det, da der nærmest åbnede sig et vindue i min venstre side under armen da Vivi var “inde og give lys”. Små forhutlede, hengemte blomster, som rejste sig langsomt, ja nærmest som var de under vand, og så strakte de sig som små kroppe mod solen. Det lyder grotesk og banalt, men det var nu sådan, det var. Og jeg vil så gerne dele det med dig.

For denne verden går hurtig… ja min gør i hvert fald. Og det er SÅ vidunderligt at tage et timeout og samtidig få sat tingene på plads. Jeg sagde flere gange til Vivi: ”Jeg har det som om, jeg er gravid”. Jeg følte det var tvillinger. Hun spurgte til en masse ting, og endelig kom jeg frem til, at det var små haletudser, nærmest som yin og yang der svømmede rundt og ikke kunne finde ro, men de insisterede på at ville være helt tætte. Efter noget tids stilhed og en masse varme fra Vivis hænder, fandt de sammen. Og jeg har siden haft den dejligste ro i maven. Og mit hjerte er lettere. Jeg har haft meget sorg derinde og ved rent intellektuelt godt, at det er lukket af angst, men hvad kan man gøre? Man kan besøge Vivi, for det kan jeg varmt anbefale.

Hun tager imod alle typer af ønsker og problemer og evt. afhængighed og ELSKER børn. Hun har haft en del børn i behandling med STOR effekt

Jeg fik også nogle kostråd og lidt vejledning om, at jeg godt kunne få ondt nogle steder dagen efter.

Jeg vågnede næste dag med noget, der kunne minde om et åbent kødsår henover mit solar plexus, hvor Vivi var rigtigt meget og arbejdede sammen med mig, da der sad en masse angst og traumer. Så snart jeg havde drukket min te og bare lige siddet med min hånd på det og husket Vivis ord, faldt det til ro, og jeg havde en skøn dag med meget blidhed og varme.

Så hvis jeg ikke kunne mærke det på selve oplevelsen og skulle have troet det var en gang hokus-pokus, ja så fik jeg da beviser nok. For hun havde på intet tidspunkt rørt eller masseret eller noget andet, der kunne have forårsaget denne smerte. Det var ren dårlig energi, der forlod mig efter en dejlig nats søvn.