Bliv Glad For Livet

Bliv Glad For Livet

Om Vivi Schmidt

Sådan Arbejder Jeg

Tillid & Ro
Vivi, du har en helt fantastisk energi og ro. Du har fra første dag set mit potentiale og understøttet mig til udvikling og voksende selvbillede. Du har hjulpet mig til at tage beslutninger og udføre dem i livet på en måde, der er i overensstemmelse med mine værdier og livsmål. Du besidder en helt special kraft og indsigt, og deler ud af den generøst med største respekt og kærlighed. Jeg er meget taknemmelig for at være i din energi – den løfter alt til en højere frekvens til gavn for mennesker og jord. TAK 🙏🏼❤️🍀☀️
Kvindelig klient hos Vivi schmidt
Christina Augustesen
Visual Artist

Jeg ER lige her og jeg bliver stående, uanset hvad du kommer med. Intet er for stort eller for småt. Jeg har lavet mange års forarbejde, der gør du må bruge min genvej til dig.

Jeg er samleren. Samler dine diamanter, samler dine drømme, samler din sorg og længsel op… samler dig.

Jeg er skaber. Jeg skaber et åbent rum i balance, blidt, omsorgsfuldt, i tillid, nærvær… så du kan udfolde dig.

Jeg er drivkraften, støtten, modet, visdommen, passionen, kærligheden – der ser dig lige der hvor du er – så du kan SE DIG.

En at følges med på din vej. Jeg er helbreder.

Blidt, opløftende og kærligt og mirakuløst finder vi frem til dine dybtliggende behov, giver dem plads, skaber mulighed for forandring og for at nå nye højder i din egen selvbevidsthed.

Jeg ser problemer som blokeringer. Når jeg arbejder med dig, frigives blokeringer, så energien i din krop kan flyde frit, din krop vil føles mere behagelig, fysiske smerter mindskes eller forsvinder helt.

Mange mennesker føler at sorg og smerte kun er noget negativt. Jeg betragter sorg som en mulighed for at se os selv på ny. Som at se sig selv udefra. Det er som at vågne op og se mere klart. Når vi kan se os selv klart, kan vi forstå selv det, som før var uklart. Man kan først elske og forstå noget svært, når det giver mening. Et sind, et hjerte og en krop, der får omsorg og bliver elsket, er KLAR til at hele. Først der kan man komme videre.

Samtaleterapi og healing giver dig styrke på den blideste måde. Du vil kunne opleve fred og sammenhæng fra inderst til yderst. Du vil mærke min omsorg trygt, sandt og rigtigt, som et tæppe om dig, med mit totale nærvær og min rolige indlevelse. Jeg hjælper med at gøre dig klar og hele dig.

Når du kommer hos mig, taler vi om, hvor du er. Sproget er et stærkt healings redskab. Samtaleterapien baner vejen, ind til de ventende dele. Dele af dig, der venter på at komme til udtryk. Venter på at blive favnet, set, hørt, forstået og frisat.

Jeg har udviklet lytteteknikker, der hjælper med at finde ind til dine eventuelle blokeringer. Vi taler os ind til det emne, vi skal arbejde med, præcis der hvor du er den dag. I samtaleterapien finder de helt rigtige ord, der kan mærkes i kroppen.

Ofte spalter sproget sig, efter voldsomme oplevelser. Eller oplevelser tidligt i livet, hvor du ikke havde et sprog. Kroppen husker og i dine celler findes ordene.

Så arbejder vi på briksen, hvor du enten ligger eller sidder, og jeg står op. Briksen er varm, og du kan få tæppe på. Der er blid musik, hvis du ønsker, og der er en ro, du kun kan drømme om.

Vi starter med lange, langsomme vejrtrækninger, det bevidste åndedrag. Det er som en bølge, der arbejder i dig. Vi mennesker holder ofte vores vejr, og får heller ikke trukket vejret helt ind. Derefter arbejder jeg med tryk, stryg-ninger eller holder mine hænder stille. Du vil også opleve, jeg måske giver en tone eller, der kommer lyssprog. Det er en tone/frekvens, der skaber en vibration. Den vibration forplanter sig i dine celler, dermed heles celler og dna. Lyssprog  er ikke lineært, det er en forståelse, der går direkte i din krop.

Hver session er individuel, fordi jeg arbejder med bevidst intuition.

Energi/healing er en vigtig ting i mit arbejde med dig. Energi er det felt, der både ligger udenom dig, og inde i din krop. Du kender selv at mærke ”dårlig energi”, at være ”fyldt af energi”, at nogen ”dræner ” din energi og sidst men ikke mindst, når vi mennesker forelsker os.

Jeg arbejder med den energi, der omgiver dig og arbejder i dig. Jeg om koder og hjælper dig, til at opløse de energetiske blokeringer, blokeringer fra muligvis traumatiske oplevelser, der sidder i din krop, og som forhindrer dig at leve det liv, du gerne vil leve.  Den healing du modtager er i et felt, hvor jeg kobler mig på din energi, som en stikkontakt. Samtidig lader jeg mig fylde af en Universel energi.

Jeg uddanner mig kontinuerligt, indenfor de nyeste og videnskabelige teknikker. Jeg har taget kurser og uddannelser indenfor:

Baggrund

Min Historie

Mennesket – eller det er vel alt levende, har jeg altid sanset meget kraftigt. Så kraftigt, at det til tider var for voldsomt i min i både min barndom og i mine unge år. Jeg blev sårbar, overvældet, overrumplet og helt helt drænet.

Det er meget smukt, at være sensitiv, den sansning giver en masse vidunderlige oplevelser. Problemet var, jeg ikke kunne hitte hoved og hale i det. Alle de sansninger og følelser, der kolliderende i mig, kom i konflikt med hinanden og gjorde mig bange, lille og til sidst lukket for at beskytte mig selv.

Derfor startede jeg i de tidlig teenage år med, at læse og uddanne mig indenfor mennesket. Forskellige tiltag indenfor massager, anatomi, fysiologi, sygdoms-lære, bevægelseslære etc.  På det tidspunkt, var det kun for min egen skyld. Jeg havde dengang ingen ide om, jeg skulle arbejde med det inderste af mennesket.

Jeg har siden jeg var 18 til jeg blev ca 43 år,  arbejdet fuldtid som makeupartist. Jeg har haft mange menneskers ansigter mellem mine hænder. Som makeupartist bliver man hurtigt den fortrolige. Når man sidder i en stol og bliver gjort klar, ender man tit med en tæt samtale. Det var en del af mit brand, at jeg var god til at lytte og til at berolige, dem der satte sig i stolen hos mig.

Kunstnere og kreative mennesker er ofte i en anden skrøbelig dimension her i verden, og arbejdet med dem hjalp mig efterhånden til at finde ud af, jeg havde en særlig evne. At stå og lytte og mærke de menneskers problemer og bekymringer, fik mig til at ”gå ind i” deres situation –  altså at heale dem –  uden at jeg på det tidspunkt selv vidste, at det var det, jeg gjorde.

Mine kunder har siden fortalt mig at en af grundende til, de også bookede mig, netop var fordi en urolig eller nervøs kunstner kunne komme ud af mit sminkerum og være helt blød og klar til dagens opgaver, efter at have været i hænderne på mig…

Dengang vidste jeg faktisk ikke, hvad jeg gjorde for at skabe denne ro, men nu, når jeg ser tilbage, ved jeg, at jeg formåede at se dem nøjagtig, hvor de stod, og hvordan de havde det, uden at dømme eller skabe drama. Kendte kunstnere har ofte en meget stor usikkerhed og evig frygt for at ”blive valgt fra”, og det skabte kaos og angst. Dette så jeg aldrig som noget negativt, men blot som en naturlig del af det at være en følsom sjæl, som vi dybest set ALLE er.

Det der skete var, at efter mange år med tæt kontakt til mennesker, samt min sansning, empati og medfølelse, begyndte menneskets dybe essens, at “tale” til mig. En følelse af, at være i et med andet menneske. Vi kunne kalde det indlevelse ++.

Det er et stykke magi, der skabes i øjeblikket, en energimæssig komponent mellem to mennesker. Den komponent imellem to menneske, er nu en bevidst tilstand, jeg vælger at gå ind i. Den bevidste tilstand, gør jeg ikke bliver træt eller drænet mere. Den tilstand skabes i det “rum” hvor behandlingen finder sted. Sammen med mine erfaringer og kompetencer fra relevante uddannelser/kurser (se under “sådan arbejder jeg”) skaber mine klienter og jeg i samspil en helheds-helbredelse. En optimal tilstand.

På syvende år har jeg behandlinger og meditationer på Vedelshavegård ved Middelfart. De sidste 3 år også i København.

0 +
Års erfaring
0 +
Happy Clients
0 +
Offers
0 +
Private Rooms