PERNILLE PÅ 3-DAGES RETREAT:

Jeg har tidligere fået behandlinger hos Vivi i København (hvor hun er to dage om måneden). Fx har jeg brugt hende i situationer, hvor jeg har tumlet med et særligt problem, som jeg måske har arbejdet med terapeutisk, men har haft brug for at få “på plads i kroppen”, andre gange for at blive groundet før en stor workshop.

Kroppen og skyggen

Jeg er meget glad for al slags kropsarbejde – især fordi det er noget, jeg ikke selv forstår mig på, og fordi jeg kan mærke (ikke nødvendigvis forstå hvorfor) at det virker.

Kroppen husker, lagrer og bærer på mange måder også på vores skygge. Både det fortrængte, negative vi ikke har villet (eller kunnet) forholde os til – og det uforløste, positive, vi endnu ikke har haft modet til at åbne op for.

Kroppen kan være spændt og lukket. Og kroppen kan – med den rette behandling og behandler – løsnes op, så alt fra kreativitet, seksualitet og fastfrosne følelser tøer op og flyder frit igen.

Nogle behandlere kommer man tilbage til – også selvom man ikke helt forstår, hvad de laver. Vivi af en af dem – for mig.

Vivi kalder selv det hun tilbyder for healing (og samtaleterapi). Alle mine behandlinger har været forskellige, men fælles er at man (efter man har talt sammen om, hvad der foregår i ens liv lige nu) ligger (påklædt) på briksen med lukkede øjne og så gør Vivi det, hun nu gør (som jeg ikke ved hvad er, fordi jeg har lukkede øjne :-).

Hun arbejder med åndedrættet, holder hænderne forskellige steder over eller på ens krop, hun stryger nogle gange, nogle gange taler hun, andre gange er hun helt stille eller siger en lyd (ja, don’t ask). Nogle gange er jeg spontant brudt ud i gråd, andre gang mærker jeg bare en enorm varme fra hendes hænder og nogle gange falder jeg i søvn.

Men jeg har det altid bedre bagefter. Føler mig mere “samlet”, og har mere ro og følelsen af, at noget er “klikket på plads”.

Og så prøvede jeg denne gang en helt særlig massage, som Vivi kalder omsorgsmassage, og som burde være obligatorisk for alle mennesker. Her er man afklædt (men beholder trusser og top på), og bliver så “puttet” i et lagen. Selve massagen består kun af blide strøg og berøringer. Fx blev jeg holdt blidt om hovedet (som en baby), og på fødderne … og jeg kan ikke beskrive, hvor vidunderligt det er.

Omsorgsmassage er ifølge Vivi en massageform, der oprindeligt er udviklet til handicappede og ældre, der har brug for berøring (du har sikkert hørt om begrebet “hudsult” … ellers google det). Men det er en massage, som jeg kun kan forstille mig, at alle mennesker vil nyde. Den er ekstremt afstressende, beroligende og, ifølge Vivi, så øges kroppens oxytocinhormon (“kærlighedshormonet”) langt mere under omsorgsmassage end under almindelig sportsmassage.

Jeg var blød som smør bagefter. Fuldstændig smeltet.

Og det der var særligt dejligt, var at jeg ikke skulle op på cyklen bagefter og cykle dizzy gennem byen, men bare kunne sætte mig foran brændeovnen og døse videre … og spise aftensmad, som Vivi serverede på en bakke til mig.

Jeg har været på mange dejlige hoteller, skriveretreats, spa-steder, bed & breakfasts osv. men intet sted som Vivis på Fyn.

For det, der er helt, helt særligt her er, at …

… du er her alene.

Det er dét, der er så luksuriøst.

Hvor tit har du en anden persons opmærksomhed – kun på dig – i tre dage?

Du møder ingen andre – end dig selv.

Vivi giver healing og massage, men det hun dybest giver dig er sit totale nærvær.

Du er den eneste gæst.

Sengetøjet er skiftet – kun til dig.
Der bliver tændt op i brændeovnen om morgenen – kun for dig.
Der bliver tændt stearinlys – kun for dig.
Maden bliver lavet og serveret på en bakke – kun til dig.

Og det føles både smukt og rørende.

Nærvær er en luksus, der er mere dyrebar end guld, these days. Vi vil allesammen gerne have mere af det, være bedre til det, og alligevel har vi så svært ved at give det til os selv. Fordi … hverdagen, du ved.

Når man checker ind hos Vivi, checker man ind i en nærværsboble.

På andre retreats og spa’er er der andre mennesker. Her er der kun dig. Og den eneste, Vivi tager sig af, er dig.

Du bor – alene – i en længe på 110 kvm, som Vivis mand selv har restaureret og som er indrettet enkelt, men fuld af sjæl og med gamle møbler og ting, de har fundet i forskellige rum på den oprindelige Vedelshavegård.

Vivi og hendes mand og to børn bor i huset ved siden af.

Fra køkkenet i dit eget hus har du udsigt til søen, hønsene og berberiænderne:

Og sådan ser værelserne ud i “dit” hus:

Og her får du dine behandlinger – i dit eget køkken lige ved siden af brændeovnen:

Maden bliver serveret for dig på det tidspunkt, der passer dig bedst. Og du spiser den, hvor det passer dig bedst. Det her var mit yndlingsspot:

Og så må jeg bare give min mor ret, når hun siger, at man altid kan smage om mad er lavet med kærlighed.

Vivis mad smager vidunderligt. Den er simpel, økologisk og vigtigst af alt hjemmelavet – kun til dig. Vivi fortalte mig, at det nærmest er meditation for hende at lave mad til sin gæst. Telefonen bliver slukket og det er kun det, hun fokuserer på.

Nærvær igen. I hver eneste detalje.

Nærvær smager. Og er meget nærende, skulle jeg hilse og sige.

Nærvær skaber kreativitet og flow

Det er faktisk den primære grund til at jeg ofte tager væk. Og til at jeg ved, at det ikke kun er godt for mig, men faktisk også en god investering.

Jeg bliver kreativ og produktiv af det.

Normalt arbejder jeg hjemmefra, men hvis jeg skal i gang med noget nyt, tager jeg ofte væk i nogle dage for at fordybe mig – og undgå overspringshandlinger (som at kunne sætte en vask over). Fx hvis jeg skal starte på en bog, skrive et nyt kursus eller læse nogle særlige fagbøger.

Så er det kun den ene ting jeg laver, mens jeg er væk.

Og når jeg samtidig med at jeg er væk hjemmefra får tid til at komme “hjem” i min krop, begynder min kreativitet at flyde på en helt anden måde. Ordene strømmer lettere. Det er som om, at jeg skriver fra et mere rent sted og jeg er mere klar og kompromisløs i forhold til hvad jeg vil.

Mens jeg var hos Vivi fik jeg færdiggjort dette nye forløb, som jeg har arbejdet på længe – men var gået i stå med på grund af flyttestress, jul og almindelig travlhed og dagligdagsafvikling.

De bedste hilsner
Pernille